Skatteindberetningsloven § 50

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1059 af 21. august 2025,
som ændret ved lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 409 af 29. april 2025 og lov nr. 749 af 20. juni 2025

§ 50

Indberetningspligten efter §§ 14, 15 a-19 a og 28 omfatter ikke følgende ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. dog stk. 5:

Stk. 2 Indberetningspligten efter §§ 12, 14, 15 a og 17, efter § 18 bortset fra indberetningspligten vedrørende udbytter og efter §§ 19 og 28 omfatter ikke livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra de forsikringer, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4.

Stk. 3 Indberetningspligten efter § 12 omfatter ikke ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, og er for ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, begrænset til at omfatte oplysning om identiteten af den indberetningspligtige og kontohaveren samt kontoens nummer.

Stk. 4 Indberetningspligten efter § 12, stk. 1, for så vidt angår renter og andet afkast, §§ 15 a og 16, § 17, stk. 3, § 18 stk. 1, for så vidt angår renter og andet afkast, § 18, stk. 2, for så vidt angår udbytter, og § 19 og § 19 a omfatter ikke aktiesparekonti omfattet af aktiesparekontoloven, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Stk. 1 og 4 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 og 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.