Skibsbesætningsloven § 6

Denne konsoliderede version af skibsbesætningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skibes besætning

Lov nr. 15 af 13. januar 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. juni 2025

§ 6

Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis.

Stk. 2 Beviserne skal forefindes om bord i original papirform eller i en flagstatsgodkendt elektronisk form og skal uanset formatet have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer:

                                                           Skibsførere og navigationsofficerer

                                                    Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart.

Bruttotonnage

Skibsfører

Styrmand

20-99

Kystskipper

(STCW-regl. II/3 as Master)

Duelighedsbevis i sejlads

(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)

100-199

 

Bedstemand

(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)

200-499

 

Styrmand af 4. grad

(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)

                                                                            Øvrige skibe

Bruttotonnage

Skibsfører

Overstyrmand

Øvrige styrmænd

20-2999

Sætteskipper

(STCW-regl. II/2 as Master)

Styrmand af 3. grad

(STCW-regl. II/2 as Chief Mate)

Styrmand af 3. grad eller

vagthavende styrmand

(STCW-regl. II/1 as Watchkeeping Officer)

3000 og derover

Skibsfører

(STCW-regl. II/2 as

Master)

Styrmand af 1. grad

(STCW-regl. II/2 as Chief Mate)

 

                                                                          Maskinofficerer

Fremdrivningseffekt (kW)

Maskinchef / Enemaskinmester

1. maskinmester

Øvrige maskinmestre

100-749

Duelighedsbevis i motorpasning

750-2999

Skibsmaskinist af 1. grad

(STCW-regl. III/3 as Chief Engineer)

Skibsmaskinist af 2. grad

(STCW-regl. III/3 as 2nd Engineer)

Skibsmaskinist af 2. grad eller vagthavende maskinofficer (STCW-regl. III/1 as Watchkeeping Officer)

3000 og

derover

Skibsmaskinchef

(STCW-regl. III/2 as

Chief Engineer)

Skibsmaskinmester af 1. grad

(STCW-regl. III/2 as 2nd Engineer)

 


Stk. 3 Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav ved sejlads med følgende skibstyper:

  • 1) Passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagertal.

  • 2) Ethvert skib med særlige manøvreegenskaber.

  • 3) Skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr.

  • 4) Skibe af særlig konstruktion.

Stk. 4 Tilsvarende kan Søfartsstyrelsen i henhold til bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen), reglement I/3, forøge eller formindske kravene, jf. stk. 2, ved sejlads uden for dansk kystfart på kystfartslignende vilkår i et andet lands kystfart, under forudsætning af at både detaljerne for de pågældende områder og andre relevante betingelser er specificeret i samarbejde med det eller de pågældende lande eller berørte parter.

Stk. 5 I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 6 I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 7 Uanset de i stk. 2 påkrævede kvalifikationskrav og bevispåtegninger kan skibsførere og styrmænd i passagerskibe under 500 BT i stedet besidde et bevis i henhold til skemaet nedenfor, såfremt skibets besætningsfastsættelse giver mulighed for det:

Bruttotonnage
Passagerskib i fart i indre dansk territorialfarvand
 
Skibsfører
Styrmand
20-499
Færgefører
Færgenavigatør

Stk. 8 Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7 kan Søfartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads uden for indre dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfattet af skemaet, såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foranstaltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal altid ske under gunstige vejrforhold og uden passagerer om bord.