Spildevandsafgiftsloven § 4

Denne konsoliderede version af spildevandsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om afgift af spildevand

Lov nr. 490 af 12. juni 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 1. april 2025

Registrerede spildevandsudledere
§ 4

Spildevandsanlæg, der skal betale afgift efter § 2, stk. 1, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Den, der er omfattet af § 2, stk. 2, og som betaler afgift på grundlag af det faktisk målte antal m³ udledt vand eller efter den faktisk målte koncentration af totalnitrogen, totalfosfor og BI5 (modificeret), skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3 Den, der betaler afgift efter en til told- og skatteforvaltningen anmeldt koncentration, jf. § 8, stk. 5, eller § 10, stk. 3, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4 Til de registrerede spildevandsudledere udstedes et bevis for registreringen.