- Side 229 -
...spillelovens § 13, stk. 2, er identisk med § 1, stk. 2, i den tidligere lov om lokale totalisatorspil, og spillelovens § 13, stk. 3, er en omformulering af § 6 i den tidligere lov om lokale totalisatorspil. Der var med bestemmelsen i spillelovens § 13 ikke tilsigtet en ændring i retstilstanden. Se endvidere kommentaren til spillelovens § 25, stk. 2.
I henhold til spillelovens § 13, stk. 1, kan der gives tilladelse til afholdelse af lokale landbaserede puljevæddemål på cykelløb på bane, hundevæddeløb på væddeløbsbane, kapflyvning med duer og hestevæddeløb.
- Side 230 -
Tilladelsesindehaveren i henhold til spillelovens § 13 må kun sælge og markedsføre væddemål til personer, som er fyldt 18 år, jf. spillelovens § 34, stk. 1.
En tilladelse kan gives for indtil 3 år ad gangen og for et bestemt antal dage for de enkelte år, jf. spillelovens § 13, stk. 2. Det vil sige, at tilladelsesindehaveren skal indsende et løbsprogram dækkende et kalenderår, før tilladelsen kan tages i brug det pågældende år.
Der gælder særlige regler for indsatsen i lokale puljevæddemål, jf. spillelovens § 13, stk. 3.