Spilleloven § 58

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1182 af 22. september 2025

§ 58

En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, eller afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse som spilleverandør, jf. § 45 a, nr. 1-3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Dette gælder dog ikke tilladelse til almennyttigt lotteri og lokale puljevæddemål. Anmodning om domstolsprøvelse skal, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, fremsættes over for spillemyndigheden. Spillemyndigheden anlægger sag mod tilladelsesindehaveren i den borgerlige retsplejes former.