Bøger, som nævner Statsskatteloven § 5

Kapitalgevinstbeskatning

- Side 468 -

Kapitalgevinstbeskatningen indtræder, når et aktiv afstås. Udgangspunktet for beskatningen er statsskatteloven, hvor SL § 5, stk. 1, litra a, omhandler beskatningen ved afståelsen. I det følgende behandles det nærmere indhold i SL § 5, stk. 1, litra a.

Læs på Jurabibliotek


Generelt om statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a

...grundprincippet i SL § 5, stk. 1, litra a, påvirker fortjeneste og tab, der fremkommer ved, at den skattepligtiges ejendele stiger eller synker i værdi, ikke den skattepligtige indkomst. Værdisvingninger, som ikke er realiseret, beskattes således ikke. Først på det tidspunkt, hvor aktivet realiseres ved afhændelse eller lignende, indtræder beskatningen.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fastslår dernæst som grundprincip, at fortjenester og tab, der konstateres ved salg af den skattepligtiges formuegoder, heller ikke påvirker den skattepligtige indkomst.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 469 -

Afståelse af aktiver vil altså kunne resultere i beskatning enten efter nærings- og spekulationsbestemmelsen i SL § 5, stk. 1, litra a, eller de særlige avancebeskatningsregler.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...privat indbo, som efter SL § 5, stk. 1, litra a, var indkomstopgørelsen uvedkommende. Der blev særligt lagt vægt på, at købet var finansieret af private midler, at lastbilen ikke blev istandsat inden for en rimelig tid efter hjemkomsten fra Canada, at den ikke var »salgsklar« på afhændelsestidspunktet, og afhændelsen var fremskyndet af skilsmisse.

Læs på Jurabibliotek


Generelt om næring

Den første undtagelse fra reglen om skattefrihed findes i SL § 5, stk. 1, litra a, der fastslår, at fortjenesten beskattes, hvis salget henhører til vedkommendes næringsvej. I så fald kan et eventuelt tab også fradrages.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...disse betingelser er opfyldt, foreligger en erhvervsmæssig indkomst, der er skattepligtig efter samme regler som enhver anden erhvervsindkomst, jf. SL § 4. Egentlig indeholder SL § 5, stk. 1, litra a, ikke selvstændig hjemmel til beskatning ved næring, men henviser alene til, at beskatningen i næringstilfælde skal ske efter de almindelige regler i § 4.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 470 -

...på anden måde, da enhver avance ved sådanne dispositioner måtte anses for skattepligtig efter SL § 4. Skatteyderen fik imidlertid medhold i, at avancen ikke kunne henføres under SL § 4. Den omstændighed, at forholdet frembød lighed med andre udnyttelsesmuligheder, der måtte henføres under § 4, kunne ikke begrunde en undtagelse fra SL § 5, litra a.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 471 -

...nedenfor i kap. 17, 3.3.2.1, 3.3.2.2 og 3.4.2.2 om fordringer og gæld, og ABL § 1, jf. nedenfor kap. 18, 2 om aktier mv. Disse love siges at være udtømmende, hvorved forstås, at de forhold, som er omfattet af loven, ikke reguleres af andre lovbestemmelser, heller ikke de grundlæggende regler i SL §§ 4-6, medmindre der direkte i loven henvises til dem.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Uanset den særlige lovgivning anvendes fortolkningsprincipperne udledt af SL §§ 4-6 fortsat, f.eks. vedrørende spørgsmålet om, hvornår der foreligger afståelse mv.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...skal foretages med hjemmel i SL §§ 4 og 5, litra a. Hvis der ikke direkte er taget stilling til spørgsmålet i loven, antages det, at fortjeneste og tab ved afståelse mv. af formuegoder, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i SL §§ 4-5, stk. 1, litra a.

Læs på Jurabibliotek


Spekulationsbegrebet i SL § 5, stk. 1, litra a

...det afgørende er, at »salget« sker som led i spekulation, antages det sædvanligvis, at det afgørende er, hvorvidt der er en spekulationshensigt ved erhvervelse af aktivet. Det forhold, at man senere bliver opmærksom på, at aktivet kan stige meget i værdi, medfører normalt ikke, at der kan gennemføres spekulationsbeskatning ved den senere afståelse.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...bitcoins af en samlever, som havde fagligt kendskab til og interesse for bitcoinsene. Landsskatteretten udtalte, at efter SL § 5, stk. 1, litra a, er det afgørende, om salget er sket i spekulationsøjemed, mens der ikke er krav til erhvervelsesmåden. Om salget er sket i spekulationsøjemed, afhænger af hensigten ved erhvervelsen, herunder om muligheden for

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 472 -

...fulgt op på denne afgørelse med SKM2024.431.SR, hvor bitcoins var erhvervet ved arv. Her fandt Skatterådet også, at der skulle indtræde spekulationsbeskatning, da skatteyderen havde valgt at få udlagt dem fra boet. Se om spekulation og kryptoaktiver; Jane Ferniss og Kurt Rausgaard i U.2020B.215 og Anne Sofie Højrup Bondegaard i SR-Skat 2025, s. 14 ff.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...købet af bitcoinsene i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at skatteyderen dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i skatteyderens faglige og ideologiske interesser, førte ikke til, at der ikke skulle ske spekulationsbeskatning.

Læs på Jurabibliotek

(...)

Højesteret har i to domme, SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR bekræftet, at beskatning af kryptovaluta kan ske efter spekulationshjemlen i SL § 5, stk. 1, litra a. I begge afgørelser fastslog Højesteret, at bitcoins i almindelighed alene bliver erhvervet med henblik

Læs på Jurabibliotek



Generelt om overdragelser mellem parter uden eller med interessefællesskab

- Side 475 -

...vederlag eller den aftalte fordeling af vederlaget står i misforhold til værdien af de overdragne aktiver, vil skattemyndighederne kunne korrigere den aftalte pris. Fastslås det f.eks., at værdien af det overdragne overstiger den aftalte pris, vil overdragelsen kunne indebære en gavedisposition, et tilskud eller en udlodning fra overdrager til erhverver.

Læs på Jurabibliotek



Realisation ved afståelse

- Side 476 -

...stk. 1, litra a, at gevinst og tab på den skattepligtiges ejendele først indgår i indkomstopgørelsen, når aktiverne afhændes. At ejendelene stiger eller synker i værdi, påvirker som hovedregel ikke den skattepligtige indkomst. Beskatning af kapitalgevinst eller fradrag for afhændelsestab forudsætter altså, at det pågældende aktiv anses for realiseret.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...angiver alene salg, mens andre love bruger formuleringen afhændelse, afståelse eller opgivelse. I kursgevinstloven omtales afståelse, indfrielse eller frigørelse. Uanset hvilken formulering der er anvendt, vil bestemmelserne sædvanligvis skulle fortolkes ens, således at bestemmelserne omfatter enhver form for afståelse, medmindre andet måtte være anført.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...indfrielsen, fordi der ikke var tale om gevinst eller tab ved erhvervelse og salg af et aktiv, jf. U 1950.266 H, U 1950.284 H og U 1950.544 H. Bortset fra disse tilfælde, hvor der i øvrigt efterfølgende er indført beskatningshjemmel i kursgevinstloven, antages det, at begrebet »salg« omfatter alle former for afståelse fra et retssubjekt til et andet.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...stk. 1, litra a, skal således ikke forstås bogstaveligt, men fortolkes som enhver form for afståelse. Afståelse og dermed realisation foreligger i alle tilfælde, hvor aktivet overdrages eller på anden måde overgår fra et skattesubjekt til et andet. Eksempelvis kan næringsdrivende blive realisationsbeskattet ved bortgivelse af deres næringsaktiver.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 477 -

...34, ABL § 35 og ABL § 35 A, se nærmere nedenfor i kap. 21. En spekulants bortgivelse af et spekulationsaktiv kan i særlige tilfælde være et bevismoment for, at der ikke har foreligget nogen spekulationshensigt. Dette er fastslået i flere kendelser vedrørende bortgivelse af fast ejendom, som efter de dagældende regler var omfattet af SL § 5, litra a.

Læs på Jurabibliotek



Realisation ved dispositioner, der sidestilles med afståelse

- Side 479 -

...318.500 kr. En dommer ville dog frifinde med henvisning til SL § 5, litra b, hvorefter udbetaling af brandforsikringer ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. Højesterets flertal fandt ikke, at denne bestemmelse var anvendelig, når erstatningen vedrørte aktiver, hvor fortjenesten skulle medtages i indkomstopgørelsen. Herefter blev fortjenesten

Læs på Jurabibliotek



Køberet i modsætning til afståelse

- Side 495 -

...erhvervelse og efterfølgende tvungen afståelse. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det danske selskab som følge af misligholdelsen ikke blev ejer af aktierne i det russiske selskab. Østre Landsret var nået til samme resultat i SKM2012.108.ØLR, mens Landsskatteretten i SKM2010.274.LSR havde anset forholdet for omfattet af kursgevinstloven.

Læs på Jurabibliotek



Køberet som selvstændigt aktiv

- Side 497 -

...næring eller i spekulationsøjemed. Hvis køberetten er tæt knyttet til levering af det underliggende aktiv, forekommer det mest korrekt at lade overdragelse af køberetten beskatte som en overdragelse af en begrænset ret over det underliggende aktiv, og derved følger beskatningen de skatteregler, som gælder for det underliggende aktiv. Se nærmere kap. 20.

Læs på Jurabibliotek



Den tidsmæssige placering af fortjeneste og tab

- Side 500 -

...1 eller i andre bestemmelser i loven eller lovens forarbejder, og fandt fortolkningen i strid med grundprincippet i SL § 5, stk. 1, litra a, hvorefter værdistigninger eller ‑fald er uden betydning for indkomstopgørelsen. Herefter var der først fradrag for tabet, når selskabet blev opløst. Dommen og dens konsekvenser er nærmere omtalt i kap. 18, 12.

Læs på Jurabibliotek



Nominel handelsværdi i modsætning til kontantværdi

- Side 501 -

...ikke gælder særlige regler om kontantomregning af overdragelsessummen, gælder det nominalistiske princip, hvor det som udgangspunkt er de nominelle værdier, som lægges til grund. Det er f.eks. tilfældet for aktier og for afskrivninger i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, jf. ovenfor kap. 10, samt ved køb og salg af fast ejendom som led i næring.

Læs på Jurabibliotek