Strålebeskyttelsesloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af strålebeskyttelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)

Lov nr. 23 af 15. januar 2018,
som ændret ved lov nr. 1185 af 8. juni 2021 og lov nr. 305 af 25. marts 2025

Kapitel 6 1 Ulykker, uheld og hændelser
§ 14

Sundhedsstyrelsen skal omgående underrettes om ulykker, uheld eller hændelser, der har resulteret i, og om hændelser, der kunne have resulteret i utilsigtet bestråling fra alle typer strålekilder eller i væsentlig forurening med radioaktive stoffer, og om strålebeskyttelsesmæssigt betydende fund, tyveri, bortkomst, brand, oversvømmelse el.lign.

Stk. 2 Sundhedsstyrelsen skal underrettes om forhold af systematisk karakter, der kan medføre utilsigtet bestråling eller væsentlig forurening med radioaktive stoffer.

Stk. 3 Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1 og 2.