Forfattere: Oliver Talevski, Jens Peter Christensen og Claus Dethlefsen
Udgivelsesdato: 01. juli 2002
ISBN: 9788757402384
- Side 104 -
De personer, der blev indkaldt til at afgive forklaring for en undersøgelsesret, havde som udgangspunkt vidnepligt, jf. retsplejelovens § 168, og de afgav normalt forklaring under strafansvar, jf. straffelovens § 158. Over for modvillige vidner kunne undersøgelsesretten anvende de almindelige tvangsmidler, jf. retsplejelovens § 178.
- Side 133 -
Straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende anvendelse på den, der afgiver falsk forklaring for undersøgelseskommissionen.
I straffelovens §§ 158-160 er der fastsat nærmere regler for den, der afgiver falsk forklaring for retten. Undersøgelseskommissionen er ikke nogen domstol. Straffelovens §§ 158-160 kan derfor ikke finde direkte anvendelse på den, der afgiver falsk forklaring for kommissionen. Det er nødvendigt at tilvejebringe udtrykkelig hjemmel hertil.
(...)
På denne baggrund er det i bestemmelsen fastsat, at straffelovens §§ 158-160 finder tilsvarende anvendelse på den, der afgiver falsk forklaring for undersøgelseskommissionen.
(...)
Efter straffelovens § 158, stk. 1, straffes den, der afgiver falsk forklaring for retten, med fængsel indtil 4 år. Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til bøde, jf. straffelovens § 158, stk. 3.
(...)
- Side 134 -
...nævnte tilfælde, ikke foreligger, hvor en person, der gennem falsk forklaring i byretten har skabt grundlag for en sigtelse netop for overtrædelse af straffelovens § 158, gentager sin forklaring i landsretten. Det findes herved uden betydning, om der er tale om et vidne, der er omfattet af reglerne om vidnefritagelse, eller dette ikke er tilfældet.«
- Side 149 -
Den, der afgiver falsk forklaring for retten, kan straffes efter straffelovens §§ 158-160. Der henvises herom til kommentaren til § 14.