SU-bekendtgørelsen § 106

Denne konsoliderede version af sU-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 794 af 22. juni 2025

§ 106

Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold, skal ved afbrud af uddannelse efter § 70, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for den danske uddannelsesinstitution, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift og om første studieår er bestået, jf. § 103, stk. 2 og 3.

Stk. 2 Uddannelsessøgende, der modtager udlandsstipendium og udlandsstudielån til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet, skal ved afbrud af uddannelse efter § 70, stk. 1, nr. 1, dokumentere over for styrelsen, om vedkommende får refunderet hele eller dele af den betalte studieafgift og om første studieår er bestået, jf. § 103, stk. 2 og 3.

Stk. 3 Refunderes hele eller dele af studieafgiften, skal det refunderede beløb tilbagebetales efter reglerne i kapitel 18.

Stk. 4 Hvis den uddannelsessøgende selv har betalt en del af studieafgiften, tilbagebetales en andel af det refunderede beløb svarende til forholdet mellem udlandsstipendiet og udlandsstudielånet og den samlede betaling. Først nedsættes udlandsstudielånet og dernæst udlandsstipendiet.