Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) ophæves.
Stk. 3 Bekendtgørelsen har virkning for tildeling af uddannelsesstøtte fra juli måned 2025 og senere, jf. dog stk. 4-8.
Stk. 4 Reglen i §§ 36 og 37 finder anvendelse for ansøgning om tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, der er modtaget den 1. juli 2025 eller senere. Reglen i § 35 i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 finder anvendelse for ansøgning om tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 3, der er modtaget før den 1. juli 2025.
Stk. 5 Reglen i § 39, stk. 2, finder anvendelse for tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, for oktober 2025 eller senere. Reglen i § 37, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 finder anvendelse for tillægsstipendium efter lovens § 7, stk. 4, nr. 2, der gives for måneder før oktober 2025.
Stk. 6 Reglerne i kapitel 8 finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget den 1. august 2022 eller senere. Reglerne i § 23 og 28 i bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 finder anvendelse for ansøgning om ekstra uddannelsesstøtte, der er modtaget før den 1. august 2022.
Stk. 7 Reglerne i § 12, stk. 3, § 14 og § 91, stk. 2, finder anvendelse for uddannelsessøgende, der begynder på en ny videregående uddannelse eller privat uddannelse den 1. juli 2016 eller senere. Reglerne i § 12, § 14 og § 82, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014, finder anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse eller privat uddannelse før den 1. juli 2016.
Stk. 8 Reglerne i §§ 22 og 23, finder ikke anvendelse for uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte til uddannelse, der ikke er omfattet af lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, jf. samme lovs §§ 74-75. For disse uddannelsessøgende finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9 Reglen i § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., finder anvendelse for den endelige tildeling af støtte, jf. lovens § 22 a, for støtteåret 2009 og senere.