Sundhedsloven § 35

Denne konsoliderede version af sundhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 546 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025,
som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013, lov nr. 1671 af 30. december 2024, lov nr. 404 af 29. april 2025, lov nr. 405 af 29. april 2025, lov nr. 406 af 29. april 2025, lov nr. 438 af 6. maj 2025, lov nr. 503 af 20. maj 2025, lov nr. 504 af 20. maj 2025, lov nr. 717 af 20. juni 2025, lov nr. 718 af 20. juni 2025 og lov nr. 719 af 20. juni 2025

Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder
§ 35

En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal, medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det biologiske materiale, og virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter.

Stk. 2 Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

  • 1) Formålet med indsamling og opbevaring af det biologiske materiale.

  • 2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret og længden af opbevaringstiden m.v.

  • 3) De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v.

  • 4) Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det biologiske materiale fortsat kan opbevares.

  • 5) Den private virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.

Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde.