Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 2 Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.
Stk. 3 Abortankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med Abortankenævnet en forretningsorden for nævnet.