Teleloven Kapitel 30

Denne konsoliderede version af teleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov nr. 169 af 3. marts 2011,
jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025

Kapitel 30 1 Statistik m.v.
§ 75

Digitaliseringsstyrelsen udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Digitaliseringsstyrelsen skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet, samt at understøtte den grønne omstilling på området.

Stk. 2 Digitaliseringsstyrelsen kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i stk. 1.