Teleloven § 4a

Denne konsoliderede version af teleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Lov nr. 169 af 3. marts 2011,
jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 16. juni 2025

§ 4a

Digitaliseringsstyrelsen kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af net eller tjenester, herunder regler om:

  • 1) Gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger.

  • 2) Tjenestekvalitet.

  • 3) Skift af udbyder af internetadgangstjenester.

  • 4) Spærring og tilbagehold af indtægter ved bedrageri og misbrug.

  • 5) Forbud mod ensidigt at begrænse slutbrugere i at tilgå radiobaserede lokalnet m.v.

Stk. 2 Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder elektroniske kommunikationstjenester.