Adkomstdokumenter skal ud over kravene i kapitel 2 indeholde følgende oplysninger:
- 
    
1) købesummen med angivelse af valuta,
 - 
    
2) overtagelsesdatoen,
 - 
    
3) angivelse af størrelsen af den andel af ejendommen, som adkomstændringen vedrører,
 - 
    
4) angivelse af de hæftelser og byrder, som respekteres, og
 - 
    
5) om ejendommen er omfattet af reglerne om udskiftning af brændeovne og pejseindsatser, og – i bekræftende fald – om ejendommen indeholder sådanne.
 
Stk. 2 Adkomstdokumenter kan indeholde oplysning om samtykke fra sælgers ægtefælle efter § 6 i lov om ægtefællers økonomiske forhold og i givet fald den tiltrædende ægtefælles personnummer. Har vedkommende ikke et personummer, angives navn og adresse.
Stk. 3 I adkomstdokumenter skal det oplyses, om overdragelsen er sket i almindelig fri handel, eller om der er tale om overdragelse i familieforhold eller anden overdragelse.
Stk. 4 Senest samtidig med anmeldelse af et adkomstdokument til tinglysning skal erhververen indgive en digital salgsindberetning i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af ejendomsvurderingslovens § 54, stk. 1.