Forfattere: Carsten Munk-Hansen
Udgivelsesdato: 01. januar 2015
ISBN: 9788757433449
- Side 98 -
Det forhold, at der er tinglyst endelig adkomst til køberen i henhold til den ugyldige aftale, ændrer i almindelighed ikke parternes indbyrdes retsstilling, idet tinglysningens formål hovedsageligt er en sikringsakt mod tredjemands bedre ret. Imidlertid er tinglysningslovens § 27 muligvis udformet med sigte på tillige at gælde aftalens parter.
(...)
Tinglysningslovens § 27 fik i 1926 følgende ordlyd: »Naar et Dokument er indført i Tingbogen, kan godtroende Erhververe af Rettigheder ifølge tinglyst Aftale... ikke mødes med nogen Indsigelse mod nævnte Dokumentets Gyldighed« (fremhævet her).
(...)
- Side 99 -
Hvis det lægges til grund, at aftalen mellem A og B var ugyldig (med en svag ugyldighedsgrund), og løftemodtageren var i god tro (og ikke havde udvist grov uagtsomhed på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning), kan tinglysningslovens § 27 fortolkes således, at den ugyldige aftale ikke kan mødes med ugyldighedsindsigelser efter tinglysningen.
(...)
Dermed får tinglysningslovens § 27 den betydning – og kun den særlige i forhold til de almindelige aftaleretlige regler – at kravet til god tro følger af tinglysningslovens § 5, hvor simpel uagtsomhed ikke bringer løftemodtageren i ond tro.
(...)
- Side 100 -
Spørgsmålet om, hvorvidt ugyldigheden inter partes skal bedømmes efter tinglysningslovens § 27, jf. § 5, har været til bedømmelse i retspraksis, uden at spørgsmålet er endeligt besvaret.
(...)
...uden der i skødet toges forbehold. Under en sag, hvor andre søgte ejendomsdom over fælleslodden, rejste sønnen indsigelser og hævdede at være i god tro, og gjorde for landsretten gældende at han med støtte i § 27 skulle ekstingvere. Sønnen fik ikke medhold. Landsretten tilføjede: »og idet tinglysningslovens § 27 ikke finder anvendelse på forholdet«.
(...)
...bestemmelse, jfr. tinglysningslovens § 5, stillede krav til erhververens gode tro ikke kan anses for opfyldt«. Højesteret vægrer sig ved at tage klart stilling, jf. ordene »selvom...§ 27... måtte finde anvendelse...«. Hans Willumsen, Lærebog i tinglysning, 3. udgave, s. 31, finder, at Højesteret »synes... forudsætningsvis« at finde § 27 anvendelig.
(...)
Ugyldighedsspørgsmål i tinglyste dokumenter indtager i almindelighed en temmelig beskeden rolle i det praktiske liv, og spørgsmålet om virkningen af tinglysningslovens § 27 mellem parterne er mere teoretisk end praktisk væsentligt. Spørgsmålet kan omgås med den undertiden elastiske sondring mellem simpel og grov uagtsomhed.
(...)
- Side 101 -
Imidlertid angik sagen U 1993.923 H ikke bedømmelsen af ond tro inter partes, som er diskuteret ovenfor. Inter partes »sælgeren«, E2, og »køberen«, E4, var der intet spørgsmål om ond tro: E4 var fuldt ud bekendt med forudsætningerne (E3 underskrev som fuldmægtig for E4). Derfor blev spørgsmålet om tinglysningslovens § 27, jf. § 5, ikke procederet.