Undersøgelsesbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af undersøgelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum m.v. i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 904 af 25. juni 2025

Anvendelsesområde
§ 1

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum m.v. i medfør af denne bekendtgørelse kan ske efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og 3-10. En indsat kan pålægges at afgive udåndingsprøve eller urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1-2.

Stk. 2 Straffuldbyrdelseslovens §§ 60-60 a og denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Stk. 2 gælder ikke ved undersøgelse m.v., der foretages som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.