Kapitel 5 Anden indvinding og bortledning af vand
Indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand og indvinding af grundvand og overfladevand til iblanding i afsaltet havvand må ikke ske uden tilladelse fra miljøministeren, jf. dog § 64 a.
Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, herunder om egenkontrol, der kan meddeles tilladelse efter stk. 1. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgning om tilladelse efter stk. 1 og om ansøgningens indhold, og at indgivelse af ansøgning og efterfølgende kommunikation om tilladelse skal ske i et bestemt format, herunder at ansøgningen skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer eller ved anden digital selvbetjening.
Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en indstilling til brug for ministerens afgørelse om tilladelse til indvinding af grundvand eller overfladevand, der iblandes afsaltet havvand, efter stk. 1, herunder om indstillingens indhold og tidsfrister for indgivelse af indstilling til ministeren.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om indvinding af havvand til andre formål.
Stk. 5 Levering af grundvand og overfladevand til udlandet og levering af drikkevand fra udlandet må ikke ske uden tilladelse fra ministeren.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden må ikke ske uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27.
Stk. 2 Tilladelse til bortledning er dog ikke nødvendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m3 grundvand, og når der endvidere ikke inden for 300 m fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af § 20, bortset fra indvindinger omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1 og 2. Bortledning kan endvidere foretages uden tilladelse, når der opstår mulighed for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg. Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden kan foretages uden tilladelse, når bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden hvert år må antages højst at omfatte 10.000 m3 grundvand.
Stk. 3 Tilladelse efter stk. 1 bortset fra tilladelse ved bygge- og anlægsarbejder eller indvinding af råstoffer meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år.
Stk. 4 Når en tilladelse efter stk. 1 bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles, i det omfang der fortsat er behov for bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, medmindre samfundsmæssige hensyn, jf. §§ 1 og 2, er til hinder herfor.
Stk. 5 En tilladelse kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, som lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt.
Stk. 6 En tilladelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes uden erstatning, hvis bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke er sket inden for et sammenhængende tidsrum af 5 år.
Stk. 7 Sænkning af grundvandsstanden, der foretages i dyrkningsøjemed efter reglerne i lov om vandløb, omfattes ikke af stk. 1-6.
Stk. 8 Bestemmelserne i stk. 1-6 medfører ingen ændringer i de beføjelser, der i byggelovgivningen er tillagt bygningsmyndighederne.
Bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse med statslige bygge- og anlægsarbejder, må kun ske efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen, jf. dog § 26, stk. 2. Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og kommunalbestyrelsen uenighed om, hvilke foranstaltninger der skal foretages af hensyn til vandforsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljøministeren.
Den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, er erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes den skadelidte selv eller er en følge af særlige forhold på skadelidtes ejendom, som skadelidte findes at burde bære risikoen for.
Stk. 2 I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling, bortset fra vederlag til formænd og sekretærer, betales forlods af tilladelsesmyndigheden efter §§ 25-27.
Stk. 3 For anlæg, der omfattes af § 26, stk. 7, afgøres erstatningsspørgsmålet efter reglerne i lov om vandløb.