Vejloven § 17c

Denne konsoliderede version af vejloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om offentlige veje m.v.

Lov nr. 1520 af 27. december 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024,
som ændret ved lov nr. 1797 af 28. december 2023, lov nr. 499 af 20. maj 2025, lov nr. 560 af 27. maj 2025 og lov nr. 753 af 20. juni 2025

Screening
§ 17c

Vejdirektoratets ansøgning efter § 17 b, stk. 2, for et projekt, der er opført på bilag 2, skal indeholde oplysninger om projektets karakteristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet, jf. bilag 2 a, og tilgængelige resultater af andre relevante vurderinger af indvirkninger på miljøet, der er foretaget i medfør af EU-lovgivning, der er relevant for det konkrete projekt.

Stk. 2 Ved ansøgning efter stk. 1 kan Vejdirektoratet fremlægge en beskrivelse af særkender ved projektet og, hvis det er relevant, en beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.