Bilag 4

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Økonomiske vilkår vedrørende tandlægehjælp)

  • Bilag 2 (Ydelsesbeskrivelser og honorarberegning)

  • Bilag 3 (Regler om tandlægeklinikken som virksomhed)

  • Bilag 4 (Oversigt over ydelser på sundhed.dk)

Oversigt over ydelser på sundhed.dk
Bilag 4

En tandlæge, der er godkendt af regionsrådet til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal på et sted, der er synligt for patienterne, offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der udføres i klinikken.

Denne prisliste skal dels offentliggøres på den fællesoffentlige sundhedsportal sundhed.dk., jf. bekendtgørelsens § 10, dels i klinikkens venteværelse og på et for patienterne synligt sted, jf. bekendtgørelsens § 11.

Priser på følgende ydelser skal offentliggøres i overensstemmelse hermed:

Flerfladet plastfyldning i kindtænder

– Fyldning, 2 flader i stor kindtand i underkæbe (molar).

– Fyldning, 3 flader i lille kindtand (præmolar).

– Fyldning, 4 flader i lille kindtand (præmolar).

– Fyldning, 4 flader i stor kindtand i underkæbe (molar).

– Fyldning, 5 flader i lille kindtand (præmolar).

– Fyldning, 5 flader i stor kindtand i underkæbe (molar).

Krone

Behandlingerne nedenfor inkluderer tilpasning og cementering på tand med levende nerve (pulpa) og er inklusiv røntgenbillede, bedøvelser, beslibning (præparation), midlertidig hætte (provisorium) og dokumentation af medicinsk udstyr.

– Porcelænskrone til fortand i overkæbe.

– Krone fremstillet i alternativt metal med påbrændt porcelæn på stor kindtand i underkæbe (molar).

Rodbehandling

Behandlingerne nedenfor inkluderer den for behandlingen nødvendige bedøvelse, nødvendige røntgenbilleder, udrensning, desinficering af rodkanaler samt tørlægning, rodfyldning og forsegling af rodkanaler ved kanalindgang samt dækfyldning på tyggefladen.

– Rodbehandling i 4 kanaler i stor kindtand i underkæbe.

Cementeret præfabrikeret stift

I rodbehandlet tand inklusiv 2 røntgenbilleder.

Implantat

Indsættelse af tandimplantat i kæbebenet uden kæbehuleløft (sinusløft) men inklusiv nødvendige røntgenbilleder, bedøvelse, operativ indsættelse af implantat skrue (fikstur) samt påmontering af dækskrue (healingcap) samt fjernelse af operationstråd (suturer).

– En hård bidskinne.

Til overkæben, inklusiv tilpasning og aflevering samt første kontrol.

Endvidere præciseres/ændres oplysningerne om treleddet bro fra Bro 3 led (erstatning for lille kindtand i overmunden af metal med påbrændt porcelæn uden stifter og opbygning) til:

Treleddet bro

Brobehandling af ædelmetallegering med påbrændt porcelæn som erstatning for lille kindtand i underkæbe, tilpasset og cementeret.